Fem års arbejde er indtil videre afsluttet i EU efter gårsdagens godkendelse af en ophavsretsreform. Nu forestår så to års arbejde med at implementere loven i medlemsnationerne.

I går, mandag d. 15. april vedtog EU-kommisionen det udkast til en reform af ophavsretten som EU har arbejdet med de sidste 5 år.

Det betyder, at vi har et helt konkret nyt vilkår i Danmark, som vi nu skal forholde os til, nemlig at vi nu i løbet af de næste to år skal lave en dansk implementering af de retningslinjer som EU har vedtaget omkring denne ophavsrets-reform.

Så hvad står vi med?

For det første er det nok vigtigt at starte med at fortælle hvor den nuværende og også kommende debat vil tale og ikke mindst tale forbi hinanden. For hvis man ikke er opmærksom på det, kommer vi ikke til at kunne føre en konstruktiv debat og heller ikke til at udarbejde en dansk opdatering af ophavsretten der favner de bekymringer og argumenter der er rejst.

Reformarbejdet peger entydigt på at gøre ophavsretten til et spørgsmål om økonomi – men overser derved at intellektuelle værdier også skaber kultur og viden.

Derfor vil jeg tillade mig at skildre de to parter, for at kunne se sagen og dens konsekvenser bedst muligt.

De to parter har egentlig intet med hinanden at gøre og hvad der måske er allervigtigst i denne sammenhæng, så er der givetvis heller ikke en mod-interesse i den anden parts ønsker.

Vi har derfor en kommende debat og ikke mindst en kommende implementering af en ophavsretsreform, hvor to parter ikke umiddelbart er generet af hinanden, ikke vil hinanden noget ondt, ikke har problemer med den anden synspunkt eller ønsker – MEN som alligevel UUNDGÅELIGT er og vil komme i konflikt med hinanden.

Lovgivningsarbejdet har været fremført med stor styrke som et initiativ til at sikre bedre betalingsvilkår for digitalt materiale. Kunstnere føler sig snydt af Youtube, Facebook etc.

Loven skal altså i denne optik bruges til at sikre bedre beskyttelse af pengene, der udspiller sig omkring værkerne.

Problemet består dog i de løsninger og forslag som man vil bruge til at sikre disse vilkår. Forslag som vil påvirke strukturer og teknologier for os alle.

På den anden side, eller front om man vil, har man forsøgt at påvirke lovgivningsarbejdet i EU til at se behov for nogle andre mekanismer, fx at ensarte ophavsretten for at sikre flere rettigheder og friheder for borgere. I dag er det fx ulovligt at fotografere kunstværker i det offentlige rum i Danmark (alligevel gør vi intet for at stoppe overgreb på Den lille Havfrue), mens det i en række andre lande er ulovligt i det hele taget at tage billeder i dette offentlige rum. Derfor har det været et synspunkt i debatten at vi med en reform af ophavsretten skulle bruge det som en anledning til at sikre implementering af en række hensyn til ytringsfrihed, videndeling etc. Altså synspunkter, der taler om nogle helt andre forhold end royalties for musikere på Youtube.

Med det foreliggende lovmateriale, er det svært at se at nogle af de synspunkter fra sidstnævnte side er blevet behandlet. Tværtimod må vi erkende at man i bestræbelserne på at gøre noget for den første gruppe, har overset nogle basale behov hos den anden part.

For konsekvenserne eller bekymringerne er mange – også hos Creative Commons og en række andre organisationer, der beskæftiger sig med internettet.

Læs fx her at Wikipedia lukkede et døgn.

Hvad kan vi gøre?

Det er valgår, og inden teksten kommer fra trykkeriet i EU vil vi muligvis være i gang med en valgkamp. Det vil derfor blive en skal-opgave for den kommende regering at løse denne opgave.

Her kan vi håbe at lovarbejdet kommer til at sigte efter en dialog med begge grupper, og at vi finder løsninger, der sikrer at intentionerne fra EU i så høj grad som muligt både sikrer ordentlige vilkår for de kunstnere og professionelle som EU sigter efter at beskytte, men også at vi samtidig undgår de strammeste teknologiske og juridiske forhindringer for at internettets form og funktion kan forblive frit.

Der er også forskel på holdningerne i de forskellige lande og deres parlamenter. En opgave kan derfor også være at holde øje med de nationer, hvor debatten er mest progressiv og åben, og fremføre deres erfaringer for de danske beslutningstagere.

Creative Commons mener

Hos Creative Commons har vi været bekymrede og er det stadig. Debatten om betaling kunne være løst på 100-vis af måder, eksempelvis en ensartet beskatning af de virksomheder, som er blevet trukket frem i debatten af reformen af ophavsret. Det har de danske politikere dog stillet sig imod, hvorfor Danmark sammen med nogle få andre lande har forhindret at det bliver en løsning. (Læs her hvordan Danmark stiller sig i forhold til resten af EUs medlemslande. Læs her hvordan det menes at have konsekvenser at skatteloven er national og ikke ensartet.)

I stedet står vi som sagt her hvor vi nu har en lov om ophavsret, der skal bruges som økonomisk løftestang til at sikre en beskatning af selvsamme firmaer.

Der er nogle områder i lovteksten som er svært bekymrende fx at man påbyder filtre, der skulle kunne sikre mod upload af beskyttet indhold. At man vil beskatte links til beskyttet indhold. At man vil sikre licensbetalinger en større rolle i adgangen til og i brugen af beskyttet indhold.

Alene disse tre initiativer vil ikke kunne undgå at påvirke den form internettet har i dag.

Læs fx Creative Commons indlæg her.

Dette indlæg er skrevet af Peter Leth, formand for Creative Commons Danmark. (16.april 2019)

“EU-reform om ophavsret” cc:by Peter Leth

Artiklens fremhævede billede er “Democracy” cc:by-nc TeaMeister.

16. april 2019

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.