Masterclass i åbne medier er en solid indføring i hvordan vi styrker uddannelse og læring

Tilmeld dig Danmarks første masterclass i åbne medier, og få to dage med fokus på hvordan åbne medier og åbne licenser giver en lang række forbedringer for vores uddannelser.

Du får styr på hvad åbne licenser er, hvordan du må bruge dem og hvordan du i det hele taget både fastholder en lovlig adfærd og en kompromisløs didaktik, og ikke mindst hvordan du kan omsætte denne viden til handling og kompentencer hos dine elever og kolleger fremover.

Hent invitation her

Besøg programmet for dagene her

Baggrund

I Danmark er den altovervejende information omkring brugen af åbne medier samlet på siden Medier for Alle, en side som foreningen OpenDenmark står bag. En væsentlig den af udviklingen på uddannelsesområdet, har de senere år været drevet af samarbejdet OpenBy på Medier for Alle, hvor kommuner i Danmark hjælpes ad via crowdfunding til at støtte udviklingen af materialer, guides og indsatser til at styrke lærere og elevers brug af lovlige og åbne ressourcer. Samarbejdet nærmer sig nu de 20 kommuner. Denne masterclass er derfor også primært lagt an på yderligere at styrke dette samarbejde, og give både de deltagende og interesserede kommuner mulighed for at få en særlig oplevelse.

Med udgangspunkt i siderne Medier for Alle, Tools for Alle og Wiki for Alle, vil vi fokusere på strategier, skills og hands on hos vores brugere, og sørge for, at du som deltager bliver skarp på, hvad man kan og må – og hvordan man gør i praksis. Vi sætter os ganske enkelt ned og får lært hvordan man gør, når man vil være god til at bruge åbne ressourcer. Altså sådan rigtig – så du med hævet og klar stemme kan sige “det med at finde og bruge medier uden at krænke ophavsretten, dét har jeg styr på”.

Denne Masterclass vil veksle mellem oplæg, gæsteforedrag, workshops, strategisk planlægning og ikke mindst en række sjove, nemme og konkrete aktiviteter, der giver dig sikkerhed til at kunne navigere og anvende åbne medier og licenser selv. Samtidig giver den rum for, at vi kan drøfte tingene ganske uformelt tirsdag eftermiddag og aften.

Den henvender sig til alle, der arbejder med undervisning og er dermed oplagt for skolechefer, it-vejledere, plc-medarbejdere, lærere og ledere, der måtte ønske at styre en organisation i sikre retninger. Det er en fordel, at du deltager d. 8. oktober for at deltage d. 9. oktober.

Tid: Tirsdag d. 8. oktober og onsdag d. 9. oktober 2024. Sted: Pædagogisk Center, Dyrehavevej 116, Kolding.
Pris for kommuner, der deltager i OpenBy: 1000,- for en dag og 2000,- for to dage. Ved tilmelding af flere fra samme kommune, kan vi finde en bedre pris.

Overnatning: Vi bor sammen på Hotel Kolding. Værelser kan bestilles til 825,- stykket. Jeg vil desuden bestille bord til at vi kan spise sammenforsøge at koordinere det sådan at vi kan bo samme sted, og dermed også benytte aftenen til at snakke videre.

Andre deltagere: Er man fra uddannelsesinstitutioner, der ikke er i dette samarbejde er prisen 1500,- / 2500,-. Andre brancher, fx kulturinstitutioner kan deltage under favorable betingelser, hvis jeres arbejdsplads indvilger i at udgive åbne ressourcer før eller efter kurset. Er du byråds-, regions- eller folketingspolitiker, så kan vi tilbyde 500,- rabat pr. time, som du deltager.

Prisen er inklusiv forplejning, som er yderst herlig.

Er du interesseret, men ikke omtalt herover, så kontakt mig, og lad os se hvad vi kan gøre.

Læs mere her

Tilmeld dig via mail på peter@pluk.dk

Billedet er en collage af billeder fra Unsplash. Skabt af Gitte Bækstrøm for OpenDenmark, cc-by.