Arkiv januar 2009

Picasa 3 er landet

Med nogle små rettelser og nogle flotte nye funktioner er den seneste version af det gratis billedbehandlingsprogram Picasa fra Google landet.

Programmet er lige til at hente på www.picasa.dk

Funktioner som lag, mask og andet end kvadratisk beskæring finder man ikke, men derudover finder man et lille enkelt program der hurtigt klarer de fleste småjusteringer af ens billeder.

Picasa fortsætter Googles filosofi om at alt skal på nettet. Det ses blandt andet i muligheden for at dele og oprette webalbum. En fin detalje i den sammenhæng er at billederne kan knyttes til en Creative Commons Licens, men en lige så ringe detalje er at man ikke kan søge efter licenstyper i Picasa-webalbum, hvorved funktionen desværre bliver lidt til overs.

Ærgerligt for det ville ellers betyde at der kunne være andet og mere end Flickr. Men glæd dig til programmet, og hvis du abonnerer på Lær IT, så glæd dig til en kommende videotitel der forklarer fra A-Z hvordan skidtet virker, og hvad du kan bruge det til.

 

Historien om kejserens nye klæder.

Vil du tegne en tillægsforsikring til din nye vaskemaskine – man ved jo aldrig hvad der bliver lagt i den.

Det var de sidste ord efter en ellers hyggelig handel, sidste år, hvor der skulle udskiftes i hjemmets maskinpark. Ekspedienten kiggede på mig og var muligvis selv af den opfattelse at spørgsmålet var velment. Uagtet at der dette spørgsmål var udsigt til en ekstra bonus, ville han gerne indvie mig i de maskinskader som de havde repareret på det seneste, bare for at jeg ikke skulle mangle den rådgivning at mursten ikke tålte 60 grader kogevask og omvendt.

Samme fortælling er for mig at se ved at udspille sig i de danske skoler, hvor 80% af skolerne i dag har tegnet en Copydan Billedkunst-aftale for mellem 18,- og 13,50 krone pr årselev. En aftale der derfor må forvente at indbringe Copydan Billedkunst et sted mellem 6 og 9 millioner som de skal bruge til at kompensere kunstnerne for brug af deres værker i undervisningen.

Måske tegner skolerne denne aftale fordi vi hører så meget om piratkopiering, og at vi derfor i uvidenhed og usikkerhed foranlediges til at tro at staten ved bedst, og vi nok hellere må være på den sikre side. Måske tegner skolerne det fordi aftalerne jo ligger i forlængelse af en tradition om at vi jo altid har skullet betale til copydan. Måske tegnes disse aftaler fordi man ønsker at give lærerne de bedste betingelser for at gennemføre en inspirerende og kulturspækket undervisning. Måske.

Fakta er at der i loven om ophavsret fx findes paragraf 21 der fortæller os at vi gerne må fremvise værker i undervisningen, hvis værket er en del af en større helhed. Men afgørende for aftalen med Copydan billedkunst, er at der betales i en tro på at man med denne aftale dels kompenserer kunstnerne for deres fremvisning, dels sikrer skolen og dens elever juridisk og dels at det bare er noget man skal. Alle tre forestillinger er desværre ikke rigtige.

Kompensationen ydes til de kunstnere som Copydan kan spore sig frem til, gennem stikprøver på diverse skoler. I Politiken omtales Copydan-midler som ”kunsternes svar på lotto”. Kunstnerne skal selv tilmelde sig hos Copydan hvis de overhovedet vil have del i kagen, og endelig så er der kunstnere der har nedlagt forbud mod at være inkluderet i denne aftale, så for deres værker vil alle former for gengivelse være ulovlig. Kompensationen betales overvejende til kunstnernes foreninger, da Copydan i virkeligheden ikke kan finde frem til de rette modtagere. Dermed er det pludselig foreninger der modtager midler, som Copydan så sætter deres lid til, vil forvalte og uddele disse midler retfærdigt i forhold til hvor stor en eksponering deres medlemmer hver i sær har haft i årets løb i folkeskolen – lyder det som om fordelingen dermed bliver bedre?

Juridisk er aftalen formuleret sådan at den dækker hvad der foregår på skolen. Hvis nogle af disse gengivelser og fremførelser fx kommer på nettet er det en tilgængeliggørelse hvilket i praksis svarer til en ulovlig distribution, og den slags er som sagt ulovlig – og nej – den slags beskytter din Copydan Billedkunst ikke dine elever eller lærere imod. Antipiratgruppen fører jævnligt sager mod mindreårige omkring piratkopiering, ulovlig deling og tilgængeliggørelse. De har aldrig ført sager direkte mod skoler, men mod elever. Der er ingen aldersgrænser for at blive sagsøgt i en civilretslig sag om erstatning for krænkelse af ophavsretten, så ikke noget med at tro på en kriminel aldersgrænse i den forbindelse. (Ved dine elever det?) Intet arbejde der på nogen måde omfatter værker der vedrører denne aftale må komme offentligheden for øje. Elever og lærere må arbejde med værkerne i elevintra og i private mapper – så glem alt om at vise en fin film for venskabsklassen eller google dig frem til billeder som kan bruges i undervisningen, for du ved ikke om det er værker der forbud imod, men du ved (nu) at hvis noget af dit mateiale ligger andre steder end hjemme i din og elevernes skuffer, så har du et problem.

Jeg kommer mere ind på de juridiske huller i aftalen i det videokursus som vi netop vil løfte sløret for nu.

Men sidste sten i skoen – hvis man tegner denne aftale med en forvisning om at det skal man, eller fordi man vil gøre som man plejer, så kig på om det nu også er en aftale der giver jeres skole nogle muligheder for at gennemføre en mere kvalificeret undervisning end hvis I ikke havde den, ellers brug pengene på noget der sigter mod en bedre læring og et mere retfærdigt fordelingssystem, køb et fysisk kunstværk direkte af en kunstner for den sags skyld. For i sidste ende er kompensationen til kunstnerne kun et skud i tågen, og udbetalingen gælder jo kun hvad der er tilbage når driften af firmaet Copydan er betalt.

Beklager at tonen måske har fået lidt mere kant end så mange andre gange. Efter flere måneders research ser det imidlertid ud til at være rimeligt at antage at vi af vane, uvidenhed og usikkerhed har betalt for en tillægsforsikring der ikke dækker.

Vores ærinde er ikke at angribe Copydan for deres gode intentioner og aftaler, men at tegne et klart og nuanceret billede af de muligheder vi har for at få en kulturrigdom ind i undervisningen ved at kende til vores tillægsforsikringers begrænsninger og derfor også kende deres undværlighed, men samtidig også pege på at der findes alternativer for vores skoler og elever som er meget bedre. Det er netop hvad vi vil vise i videotitlen Lovlige materialer i undervisningen.

Vi vil fortælle om ophavsret og de begrænsninger det giver, men også se på hvordan mange kunstnere allerede nu med små ikoner, markerer at de gerne vil fraskrive sig en del af deres ophavsret.

Titlen hedder Lovlig materiale i undervisningen, og vil være en øjenåbner der giver dig helt nye værktøjer til din undervisning og som peger på nogle muligheder for hvordan vi kan bruge nettet til at få vores undervisning til at blomstre. 

Vi vil på Lær IT være med til at give det nogle betingelser og muligheder, og derfor titlen ”lovligt materialer i undervisningen”.

God fornøjelse.

 

Med venlig hilsen
Peter Leth

 By Nc Nd

GPS – til leg og læring

Med fremtiden vil vi se forskellige tekniske løsninger og platforme smelte sammen – så langt er der vist ikke mange der er uenige.

Men alligevel bliver man af og til overrasket over mulighederne når de viser sig for en.

Sådan gik det da jeg i foråret stødte på Lifepilot og deres software til at understøtte telefoner med gps muligheden for at få informationer på udvalgte steder. Altså at vi kan gå med vores telefon og få relevante informationer på udvalgte steder.
Det gav anledning til en del snak med firmaet, og over efteråret holdt vi i Lær IT desuden møder med DGi der velvilligt er gået med ind i projektet.

Alt dette resulterede i første omgang i en happening sidst i november 2008, hvor elever fra tre udvalgte klasser på Ulfborg Byskole kunne afprøve mulighederne.

Det er der blevet denne lille film ud af.